Investeringsfilosofi - sådan skaber vi resultater
SKAGEN har som målsætning at give kunderne bedst muligt afkast for den risiko, de tager.
For at opnå dette mål anvendes en værdibaseret og aktiv investeringsfilosofi med brede investeringsmandater. En filosofi som bygger på anvendelse af sund fornuft.
Det særlige ved SKAGENs filosofi er, at vi investerer i selskaber som ofte er både Undervurderede, Underanalyserede og Upopulære blandt investorerne. Selskaber, hvor vi har identificeret mulige hændelser, som kan synliggøre skjulte værdier og dermed skabe et merafkast for vores investorer.
Værdibaseret forvaltning
Værdifastsættelse af aktier sker gennem egne analyser og forståelse af hvordan værdier skabes og bliver varetaget. Vi foretrækker velprøvede forretningsmodeller som genererer gode pengestrømme, og vi mener at upopulære og under- eller fejlanalyserede selskaber ofte er attraktivt prisfastsat.
Aktiv forvaltning
Indebærer at porteføljeforvalterne investerer i selskaber baseret på deres egne meritter – ikke som følge af at selskabet for eksempler er optaget i et aktieindeks. Med sund fornuft og langsigtighed søger vi at undgå bobler som opstår, når populære aktier og sektorer får en for høj pris sammenlignet med selskabernes fundamentale værdi og indtjening.
Brede mandater
SKAGEN har globale investeringer som sit speciale. Hvor et aktieselskab har sine forretningsaktiviteter betyder mere end hvor det er børsnoteret. Ved frit at kunne investere i lande og sektorer over hele verden kan porteføljeforvalterne reducere risikoen mere end hvis investeringerne er begrænset til et bestemt land eller en specifik sektor.
Tidshorisont
SKAGEN forsøger at være tålmodig i sine investeringer sådan at investeringsfilosofien får tid til at give resultater for investorerne. Overdreven udskiftning i porteføljen kan være en afkastdræber. I gennemsnit har vores fonde holdt på sine selskabsinvesteringer i tre til fem år. Resultater i selskaberne skabes over tid akkurat som fondenes afkast.
Sådan skaber vi resultater
Investeringsfilosofien med vores fokus på værdier har – i kombination med sund fornuft, hårdt arbejde og en godt udviklet intuition – givet et godt afkast historisk set. Grundprincipperne i SKAGENs investeringsfilosofi har været uændret siden starten.
Læs om hvordan vi skaber værdi.